• Del

Advokat/jurist med solid erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret

 

Jobbet
Sammen med det øvrige arbejdsgiverteam, som består af 2 jurister, hvoraf én er advokat, vil dine opgaver blandt andet være at:


  • Servicere medlemmer og yde juridisk rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret, herunder sparring om verserende sager
  • Bidrage ved retssager og fagretlige sager
  • Deltage i forberedelse og forhandling af Drivkraft Danmarks overenskomster
  • Kommunikere til medlemmerne om ny og kommende lovgivning
  • Forberede og gennemføre undervisningsaktiviteter
  • Bidrage til sekretariatsbetjeningen af Drivkraft Danmarks forskellige komitéer og arbejdsgrupper
  • Bidrage til sekretariatsbetjeningen af kompetenceudviklingsfonde
  • Repræsentere Drivkraft Danmarks ansættelsesretlige og arbejdsmarkedspolitiske interesser i diverse udvalg og arbejdsgrupper i DA
  • Fungere som sparringspartner og rådgiver for kollegaer og direktør

Praktisk erfaring


Vi forventer, at du er advokat eller erfaren jurist med relevant erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret, overenskomster og praktisk kendskab til it, journalisering mv.


Din profil
Vi søger en ambitiøs, selvstændig og initiativrig kollega, som vi forestiller os:


  • Har nogle års erfaring fra fx advokatkontor, interesseorganisation, ministerium eller styrelse.
  • Er pragmatisk og dialogsøgende med gode evner for at kommunikere både skriftligt og mundtligt og i øjenhøjde med medlemmerne
  • Er forhandlingsvant
  • Er åben og ligetil – samvittighedsfuld og ansvarsbevidst
  • Har god forståelse for tal og økonomiske beregninger – fx til brug i forbindelse med overenskomstforhandlinger
  • Er holdspiller, der vil teamsamarbejdet og ser værdien i at arbejde sammen om at udvikle organisationen på tværs af alle fagområder
  • Har god dømmekraft og lyst til at løse både mindre lavpraktiske opgaver og mere komplekse problemstillinger
  • Er struktureret og har høj kvalitetssans

Vi tilbyder


  • Stor selvstændighed og deltagelse i et tæt samarbejdende team
  • Gode faglige udviklingsmuligheder

Drivkraft Danmark er kendetegnet ved en uhøjtidelig omgangsform, hvor godt humør, åbenhed, vidensdeling og teamwork er grundlaget for gode resultater. Vi bakker hinanden op, og er altid parate til at give hinanden en hjælpende hånd.


Send din ansøgning
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt via linket her. Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.


SearchKompagniet er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Sønderberg (mobil 30 58 50 85) eller Jill Repp (mobil 24 88 87 09). 

Om firmaet

Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces. Branchen står for 99 % af energien til transporten, 90 % af den vedvarende energi til vejtransporten og over 40 % af det totale energiforbrug i Danmark. Der er to raffinaderier og ca. 2.000 tankstationer i Danmark. Drivkraft Danmark har omkring 30 medlemmer, og sekretariatet beskæftiger 12 personer. Kontoret er beliggende på Esplanaden, København K i nærheden af Østerport Station. Læs mere om Drivkraft Danmark på www.drivkraftdanmark.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.