• Del

Dødsbobehandler til ADVODAN Næstved

 

ADVODAN Næstved søger en dygtig sagsbehandler til behandling af dødsboer.


Vores dødsboafdeling består af 2 advokater, der begge er autoriserede bobestyrere ved retten i Næstved, samt 3 juridiske sagsbehandlere.


Vores juridiske sagsbehandlere sætter en ære i -­ i løbende dialog og sparring med bobestyrerne - at kunne behandle dødsboerne selvstændigt fra start til slut.


Den selvstændige arbejdsform stiller store krav til sagsbehandlerne og deres faglige kompetencer, og vi sørger derfor løbende for relevant efteruddannelse.


Vi forventer, at du har erfaring med behandling af dødsboer, foretrækker at arbejde selvstændigt, er glad for personlig klient- og kundekontakt, og at du har en egnet uddannelse (vores nuværende sagsbehandlere er hhv. advokatsekretæruddannede og kontoruddannede). Såfremt du tillige har erfaring med skat og regnskaber, vil dette være yderligere interessant for os.


Så hvis du er en glad person med et lyst sind, der besidder de forventede kvalifikationer, og som kunne se sig selv arbejde i en moderne og yderst stabil advokatvirksomhed med de bedste kollegaer, vil vi meget gerne modtage din ansøgning.

Om firmaet

 

ADVODAN Næstved er en af Sydsjællands største advokatvirksomheder.

Vi er 22 kollegaer under samme tag i Næstved Centrum – i gåafstand fra stationen.

Vi yder bistand og rådgivning inden for stort set alle retsområder til offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og private personer.

Som en del af ADVODAN trækker vores medarbejdere på erfaringer fra hele kæden, som tæller mere end 120 jurister.

Alle vores medarbejdere er inddelt i faglige teams.

Såfremt du har spørgsmål til virksomheden og/eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte advokat Thomas Colstrup telefonisk.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.