• Del

Danske Advokater søger en jurist, som har lyst til at bidrage til at udvikle det fagligt-politiske arbejde i advokatbranchen

 

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at bidrage til at udvikle Danske Advokaters arbejde med at sikre indflydelse på lovgivningen og sikre fornuftige rammevilkår for at drive advokatvirksomhed. Tiltrædelse er snarest muligt.


Din profil
Vi søger en person med en solid juridisk baggrund, som kan arbejde metodisk, løsningsorienteret og innovativt og med fokus på både høj kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med lovgivningsprocessen og andre politiske beslutningsprocesser. Vi forudsætter ikke, at du har kendskab til advokatbranchen, men har du det, vil det selvfølgelig være en fordel.


Vi lægger vægt på, at du som person har gode samarbejdsevner, er fleksibel og engageret, og at du motiveres af at skabe resultater i fællesskab med andre.


Om jobbet
Dine opgaver vil navnlig bestå i at tilrettelægge, koordinere og løbende udvikle Danske Advokaters arbejde med at nyttiggøre og facilitere den store faglige viden, som vores medlemsvirksomheder har, inden for alle juridiske fagområder, og som vi har valgt at strukturere i en række fagudvalg, herunder i forbindelse med møder med myndigheder og organisationer, høringer vedrørende udkast til lovforslag mv., og i forbindelse med koordinering og gennemførelse af projektarbejde mv. til gavn for branchen. Du vil også komme til at arbejde med GDPR og juridiske aspekter af digitaliseringsprocesser, og du vil indgå i juridisk sparring i øvrigt, herunder i forbindelse med branchepolitiske spørgsmål.


Du skal kunne håndtere mange forskellige typer opgaver og en til tider travl hverdag, hvor vi forventer, at du har en fleksibel og ansvarlig indstilling. Du skal have lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med kolleger og med advokater fra branchen.  


Vi tilbyder
Vi tilbyder mulighed for at være med til at udvikle Danske Advokaters branchepolitiske arbejde, muligheden for både konkrete, afgrænsede opgaver og projektarbejde, og muligheden for at skabe et godt netværk i branchen. Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i nogle fantastiske rammer med dedikerede kolleger i et uformelt sekretariat og med vide muligheder for at præge og udvikle dit eget arbejde.


Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.


Ansøgningsfristen er den 28. januar 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 5 og 6.


Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte retschef Jeanie Sølager Bigler på e-mail jsb@danskeadvokater.dk eller telefon 33 43 70 12. Ansøgninger med relevante bilag sendes pr. e-mail til job@danskeadvokater.dk

Om firmaet

Danske Advokater er en brancheforening, der samler og repræsenterer uafhængige advokatvirksomheder. Vi ønsker med høj faglighed og troværdighed at sikre en sund og moderne advokatbranche, der styrker retssikkerheden for borgere og virksomheder.

Du kan læse mere om foreningen på www.danskeadvokater.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.