• Del

Erhvervsjurist, advokat eller advokatfuldmægtig med interesse inden for IP/IT og Konkurrenceret søges!

 

Vi har i 10 år været placeret blandt de bedste og mest aktive M&A-advokatfirmaer i Danmark. Vi nyder anerkendelse blandt de jurastuderende på de fire universiteter, hvor vi bidrager med legater, undervisere, juridiske lærebøger og artikler.


Vi er et advokatfirma med en meget tydelig kultur. Vi er drevet af stærke værdier. Vores kultur og vores værdier præger vores arbejde i alle henseender. Vi er kompromisløst fokuserede på at give vores kunder den bedste oplevelse hver gang. At have kompromisløst kundefokus er krævende. Ikke desto mindre synes vi, at det er rigtigt.


Vi har aldrig været det største advokatkontor. Det er heller ikke vores ambition. Faktisk har vi en nedskrevet ”grow slow”-strategi. Vi mener, at der er stor værdi i, at alle kender hinanden, og at alle med tiden arbejder sammen i ad hoc-teams. Vores nære og teambaserede samarbejdsform er også udtrykt i, at vi har en meget lav partner:jurist-ratio.


Alle jurister arbejder tæt sammen med vores partnere fra første arbejdsdag. På den måde skaber vi en hverdag, hvor det at lære og lære fra sig er en integreret del af kulturen.


Vores advokatfuldmægtige og advokater tilbydes betydeligt og selvstændigt ansvar tidligt i karrieren. Kundemøder er ikke forbeholdt partnerne. Vores jurister placeres hele tiden i internationale og kommercielle miljøer, blandt andet i form af udstationeringer hos udenlandske advokatfirmaer og hos vores kunder.


Vores kollektive tilgang til vores virksomhed afspejles også i vores lønninger. Vi opererer slet ikke med individuelle aflønningsformer. Når man først er en del af holdet, så er alle på samme anciennitetsniveau lige meget værd. En sådan ”lock-step”-aflønningsform stiller store krav til kvaliteten af og samhørigheden hos vores medarbejdere og partnere. Vi er alle ansvarlige for at skabe og udvikle følelsen af at være en del af et fælleskab med en tydelig kultur og stærke værdier. Vi oplever, at vores kultur, værdier og aflønningsmodel understøtter ambitiøse og teamorienterede medarbejdere og partnere, som er drevet af lysten til at skabe store resultater sammen med vores kunder. Derfor synes vi, at ”lock-step”-modellen er rigtig for os.


Vores kultur og værdier frembringer mange dygtige kollegaer. Vi synes det er positivt, at tidligere kollegaer er blevet inspireret til at starte egne advokat- firmaer eller deltage som stiftere af start-ups, mens andre besidder vigtige stillinger i både det offentlige og i det private, også hos vores konkurrenter.


Vi bruger ressourcer på at skabe en omsorgsfuld og interesseret kultur med et bredt samfundsmæssigt udsyn. Vi deltager i pro bono-projekter inden for blandt andet de fundamentale frihedsrettigheder, og vi støtter aktivt foreninger og mennesker i nød.


Vi synes, at vi har både et individuelt og et kollektivt ansvar for at bevare og udvikle vores helt enestående danske samfund.


Vores kunder betror os løbende med nye opgaver, og derfor søger vi en cand.merc.jur., advokat eller advokatfuldmægtig med interesse og erfaring inden for IP/IT og Udbud/Konkurrenceret. Hvis du synes, at vores fortælling er interessant, så send din ansøgning til job@mwblaw.dk.


På mwblaw.dk kan du under Karriere blandt andet læse, hvad du skal sende til os. Du er også velkommen til at ringe til Pernille Nørkær på 70701505 for at høre nærmere.

Om firmaet

Moalem Weitemeyer Bendtsen er et engageret erhvervsadvokatkontor i Danmark med stærke, internationale relationer. Firmaet består af ca. 40 højt kvalificerede medarbejdere, og vi er et af Danmarks førende advokatkontorer inden for M&A, private equity og venture capital, transaktioner med fast ejendom og rekonstruktion (distressed M&A).

Hos Moalem Weitemeyer Bendtsen tror vi på kompromisløst fokus på kunden. Det betyder, at vi altid er tilgængelige, også på partnerniveau, og vi koncentrerer vores rådgivning om vores kunders konkrete og strategiske behov og mål.  

Vi sætter en ære i at træne vores jurister i at ringe i stedet for at e-maile og til at tage på kundebesøg i stedet for at ringe.  Vi tror på, at kunderelationer er professionelle sociale relationer, og at sådanne bedst udvikles ved stadigt at investere oprigtig interesse og tid i disse relationer.

Alle vores jurister gennemgår en bred uddannelse med udvikling af spidskompetencer hos den enkelte, som er relevante for vores kunder. Vi har et omfattende udstationeringsprogram med førende advokatkontorer over hele verden og med flere af vores kunder, og dette giver vores jurister mulighed for at lære endnu mere om vores kunders specifikke forretning samt juridiske og kommercielle behov. Mens den enkelte jurists professionelle og internationale kompetencer styrkes, medvirker det også til, at vi som firma kan holde os fagligt opdateret om den internationale markedsudvikling i en globaliseret verden.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.