• Del

Advokatfuldmægtig

 

Németh Sigetty Advokatpartnerselskab søger en advokatfuldmægtig, gerne med nogen erfaring.


Vi søger en engageret og dygtig advokatfuldmægtig, gerne med nogen erfaring med særlig interesse for procedure.


Jobbet
Du vil primært skulle beskæftige dig med forberedelse og gennemførelse af rets- og voldgiftssager. Vi lægger dog vægt på, at du vil opnå en bred uddannelse inden for advokatbranchen. Du vil få en del direkte klientkontakt, ligesom du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt og følge sagerne fra start til slut.


I forbindelse med større sager vil du blive en del af de teams, der etableres, hvorfor din samarbejdsevne også er af væsentlig betydning.


Hvad vi forventer af dig
Du skal først og fremmest have interesse for procedure. Vi forventer endvidere, at du kan bevare overblikket og motivationen, selv om hverdagen kan blive både travl og udfordrende. Vi forventer, at du arbejder struktureret, og effektivt kan levere et kvalitetsprodukt og ikke mindst forstår at kommunikere.


Det er en afgørende forudsætning, at du har stærke sproglige kvalifikationer, og i særdeleshed at du behersker engelsk, både skriftligt og mundtligt, således at du uden vanskelighed kan varetage opgaver, også for vores mange internationale klienter.


Det er endelig en forudsætning, at du virker positiv og udadvendt, såvel overfor klienter som i relation til dine kollegaer.


Om arbejdspladsen
Vi tilbyder et job i en virksomhed, hvor der lægges vægt på et højt fagligt niveau. Vi har et dynamisk og positivt arbejdsmiljø med en meget uformel atmosfære. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en god arbejdsplads, hvor der løftes i flok, men hvor der også sættes pris på den enkeltes personlige egenskaber og kvaliteter.


Din ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning, der vedlagt CV og eksamensbevis samt gerne relevante anbefalinger sendes til advokat Thomas Grue Baruch, e-mail: tgb@nslaw.dk, mrk. ”Ansøgning advokatfuldmægtig”.


Tiltrædelse forventes snarest muligt.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Grue Baruch på tlf.nr. 33133344.


 

Om firmaet

Németh Sigetty Advokatpartnerselskab

 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.